Grøn Koncert, Aalborg: Tim C. og Mads Langer

Det nye samarbejde mellem nostalgiske Tim Christensen og den unge Mads Langer skulle stå sin prøve på en scene foran flere tusinde publikummer til Grøn Koncert i Aalborg. Lige inden udgav duoen en frisk EP med masser af referencer til deres musik af ældre dato og noget nyt fra hver lejr.

Tim Christensen & Mads Langer [Foto: Brian Virenfeldt, Musikblogger.dk]

Tim Christensen & Mads Langer [Foto: Brian Virenfeldt, Musikblogger.dk]

Publikum var stærkt repræsenteret i alle aldre, da Tim og Mads gik på scenen. Introen var en medley på nogle af de velkendte sange fra begges karriere og denne medley fik hurtigt publikum med på de nostalgiske sange.

Scenens setup var enkelt og stringent. På scenen var også kun 2, foruden Tim og Mads, og missionen var klar. Vi skulle alle opleve nostalgi i ny indpakning og friske sange lige fra studiet.

Flere sange fra EPén blev prøvet foran publikum, hvor rockballaden Bringing Back Tomorrow gav genlyd blandt det fornøjede publikum. Også det friske mash-up mellem Silverflame og Fact-Fiction fik græsset til at sveje sammen med publikum. Her havde duoen byttet om på rollerne, hvor Mads Langer synger Tims intro, mens Tim synger Mads´ intro. Det var flot og velkomponeret.

Duoen havde publikum i deres hule hånd. Der skulle ikke mere end et par klap fra Mads Langer og alle publikum gjorde alt hvad der blev krævet af dem. Sangen No gravity blev også hurtigt en fællessang for publikum, hvor tonerne flød som den blide vind på den varme, solbeskinnede plads.

Stemningen var statisk på en beroligende måde, hvor nostalgien overrumplede de ældre og åbnede de unges øjne for den akustiske verden. Sådan bølgede samarbejdet mellem Mads Langer og Tim Christensen igennem hele koncerten. Mellem akustiske sange til gamle rocktravere. En vellykket koncert med stemningen på sit højeste. 