Den nu genopstået Way Up North festival kunne fredag aften tilbyde 14 acts fra den velassorterede jyske muld. Studenterhuset i Aalborg har genoptaget den spændende nordjyske festival og udvidet med hele 29 bands, på hele 3 scener, på kun 2 dage. Tidsplanen er stram, men kvaliteten er høj når de danske bands spiller henholdsvis i den mindre Stargate, Café og store Sal på Stud.
Aftenens første band havde desværre meldt sig ud kort tid inden pga. sygdom, så jeg havde god tid til at mingle med de andre fremmødte, inden koncerten med Jonas Schou i Salen kl. 20.30. Det blev til flere gode historier og flere anbefalinger til de kommende koncerter på selvsamme festival.
Aalborgensiske Jonas Schou er i gang med debutalbummet, som jeg forventer mig meget af. Det dansksproget rock har fyldt min facebook et stykke tid, så jeg glæder mig til der kommer en reel single ud af det.
Jonas åbnede salen med sit band for de ca. 50 + fremmødte. Genren er dansksproget rock med trommer, guitar og bas. En klassisk opstilling tilføjet piano. Sange som Små Katastrofer Og Mindre Mirakler og Sort Sol Sang, blev skudt af fra scenen af en energisk forsanger. Hans danske vokal er fængende og læner sig meget op af den poppede-genre. Bassen var der smæk på, trommerne sad spot on og Jonas nød at stå på scenen. På scenen kunne Jonas berette om at han havde det med at skrive dystre sange, og efter at have hørt Sort Sol Sang, må jeg give ham ret. Det stille og dystre, har en stor mærkbar indvirkning på stemningen som, nødvendigvis, ikke er noget skidt. Med den tilrøget scene og det røde lys, blev salen fyldt med tonerne af Jonas Schou og band. Endda at få publikum til at klappe med, som første band på plakaten, er en god bedrift.
Sidste sang hedder Tanketorsk og afsluttede en koncert der gik alt for hurtigt. Jonas Schou er meget umiddelbar på en scene, let tilgængelig poprock og god dansk vokal.
Endnu et dansksproget band med masser blandingsgenre i en slags fusionspop. Bandet med Natasha Thomassen i front, har jeg oplevet live et par gange samt anmeldt debut-ep´en De Andres Hjem. Desværre spiller de ikke ret mange koncerter, så det var en glædelig nyhed at se dem på scenen denne aften.
I røg og lys, gav et velspillende band koncert for en sal der så småt var begyndt at blive fyldt. 5 på scenen som talte forsanger Natasha, bassist Peter Parmo, guitarist Rikke Mølbæk, trommeslager Jonas Kardyb samt en kvindelig pianist/kor. Sangen De Andres Hjem fik i midterstykket publikum til at klappe med, mens Natasha gjorde en god figur på scenen. På Dagen Er Omme, gav guitarist Rikke et lækkert guitarspil som sammen med Natasha´s gode vokal, er et plus for bandet Natsang.
Man skulle tro at bandet arbejder med breaks til at snyde publikum til at klappe før sangene er slut, for dette skete med sangen Dagen Er omme samt flere af sangene på den korte setliste. Før Det Er For Sent blev præsenteret på scenen, som en sang om da Natasha blev forelsket i en fyr. Sangen havde gode vilkår på en røget scene, badet i rødt lys, med Natasha i rød kjole som tilfældigvis matcher farvekoden på lyset. Bandet sluttede det korte set med en dejlig intro på piano og god dansk vokal, mens resten af bandet sang kor. Endnu et break snyder publikum til at klappe og sangen toner ud til flere klapsalver.
De har arbejdet med deres sound, fundet nyt navn og virkede meget villige til at præsentere sig selv for publikum. Stargate var fyldt og hurtigt var rummet lige så fyldt med tonerne af Hollow Hollow. Denne elektroniske rock med nye tilføjelser af electro-beats, fungerede 100 % på den lille scene i Stargate. Forsanger Jakob havde ikke meget plads, men brugte hver en centimeter til sine energiske energiudladninger, mens både guitarist Mathias, trommeslager Jens Mouritzen og bassist Kristian spillede tight.
Ud fra rummets størrelse, havde jeg forventet en sammensmeltning, men koncerten endte med bravour af de 4 energiske fyre. Sange som den nye single Heartbeat, fik fyldt rummet med klapsalver og fede rytmer. På flere aspekter havde Hollow Hollow fået styr på lyden, flere EDM tendenser skinnede igennem, vilde intro´s, lækkert sammenspil og teknikken fejlede ikke en eneste gang.
Sangen Noise har en super fed vokal og publikum var starstruck fra første tone. Selvom Jakob ønskede mere bevægelse blandt publikum, så var det ikke af usikkerhed om musikken, at folk ikke dansede, men af ren forbløffelse af den lækre rene lyd. Den nyeste sang Hesitation blev også opført for det måbende publikum. Jakob virker mere selvsikker på scenen og det tog publikum til sig. Flot koncert. Jeg glæder mig til mere fra Hollow hollow. Hvis der er noget Hollow Hollow ikke er, så er det hul. Der var masser af indhold.
Ene og alene stod den blonde kvinde foran en sort-dækket pult, med laptop og mikrofon. Vibeke er kommet ud af ingenting med sin danske vokal og elektro-beats. Hun er meget karakteristiske og genkeldelig med sin sound og lækre vokal på dansk. Selvom jeg ingen af sangene kender, må jeg hellere søge videre efter nyt fra denne danske kunstner. Hun fremførte en spændende sang, Skub Til Sten, som blev bygget og bygget på med hendes elektroniske remedier.
Alt fungerede for den blonde pige. Beats var tight, en lækker variation, fed vokal, god bas. Alle forudsætninger var taget for en god oplevelse. Endda masser af friske pust fra en nintendo/gameboy inspireret verden af lyde. Det var fedt og ambitiøst.
Kragerne fra nordjylland. Mine favoritter på bloggen og personligt. Siden deres titel som Årets Nordjyske Navn 2014, har de gjort ting som er endnu federe. Fede koncerter på både Nibe Festival, UHØRT, support for amerikanske bands og bl.a. Carpark North, viser en stigende interesse for bandet. Desuden har de lige offentliggjort et flot forårsprogram som bringer dem på Gimle Sound-Tjek festival og senere support for Balthazar.
Hvis nogen kan fylde salen på Studenterhuset, så er det Caved Crow. Og det gjorde de flot. Badet i blåt lys gav Caved Crow en formidabel koncert med sange som Catching Fire og Cat & Crow fra deres debut-EP, Ignorance Is.. samt ikke indspillede sange som Evil Eyes og Midnight Train.
Den alternative fusion af folk/blues vokal, samstemmige kor og vekslende mellem 2- og 3- klang gjorde en god figur på den store scene, hvor mere end 130 publikum var stimlet sammen. Midnight Train fik store klapsalver fra publikum. Tiden var knap, så setlisten manglede en smule power, men dog klarede de unge krager sig med bravour. Jeg er fan.