Den københavnske sangerinde, Juanna Sørensen, har samlet sit stærkeste skyts og rettet det mod musikscenen. Missionen er at erobre markedet med ny EP – Addiction. Pladen indeholder 4 stærke sange, på engelsk, samt et remix af første single, Warfare.
Warfare er, foruden første forsmag, også første musikvideo fra sangerinden Juanna. Den mere ømtålelige og stille sang på hele pladen, hvor Juanna får vist en side som klæder hende ret godt. Der ligger noget bag vokalen og bag ordene, som specielt stikker ud i denne sang.
Rollercoaster. Et fængende klaverstykke bliver overtaget af et perkussionistisk beat og Juannas vokal. Referencerne fra slut-90ernes pigebands og kvindeforbilleder skinner ud af den fængende vokal, mens omkvædet tiltrækker opmærksomheden. Hurtigt har man fanget catchfraset “emotional rollercoaster” og de langtrukne harmonier, der på trods af en flot vokal, bliver for meget en gentagelse. Både intro og omkvæd giver et plus til sangen.
Min favorit på pladen hedder Rocket. Rocket har en lækker EDM-intro, med opbygning fra starten, mens Juannas distortet vokal giver små variationer i en ellers dejlig og poppet vokal. Referencerne strækker sig helt ud til dubstep-genren, hvor dette er med til at give smæk på omkvædet. Herefter indledes en ny nedtonet opbygning, som introen gjorde så flot, og sangen kan fortsætte i samme spor. De stille sektioner er omdrejningspunktet i Rocket og får dubstep-inspirationen til at virke, gange to. Med vokal som en ung Lina Rafn og en tiltrækningskraft som den ikoniske Marylin Monroe, har Juanna et godt udgangspunkt i både karriere og musik.
Harmonierne bygger op til sangen Superman. Pop-genren skinner ud af den blonde skønhed som hurtigt får påtaget sig en Britney Spears-sound anno starten af 00erne, hvis Britney lavede electronia-pop med den moderne sound vi har idag. Kompositionen er opbygget efter de klassiske cathfrases som pop kan præstere og det ligger EP´en heller ikke skjul på. Selvom alt emmer af selvstændige kvindeparoler, rammer Juanna også ømme punkter i de stille passager. F.eks. med teksten, som en ode til det andet køn, “he´s my idol, he´s fantastic, so electric”.. som straks bliver det omvendte med sidste sætning “but they don´t know..he´s made of plastic.”.
Addiction er en plade som slutter alt for hurtigt. Stemningen banker igennem fra start til slut. Sange som Superman og Rocket viser en spændende side af sangerinden, som dog til tider mangler en smule personlighed. Vi er ude i et mainstream univers som desværre mangler lidt føling, som en god producer aldrig kan kompensere for. Produktionen fejler intet, lydsiden er god og Juanna shiner som en million.
EP´en er produceret af Daniel Rothmann som også har leveret et fantastisk ekstramateriale i form af et club-venlig remix af singlen Warfare. EP´en kan findes på diverse streamingtjenester.
https://www.youtube.com/watch?v=xDidsFbLJdU