Katinka udgiver EP´en Lufthuller (Foto Simon Læssøe)

Den københavnske sangerinde og sangskriver, Katinka Bjerregaard, udgiver EP´ en Lufthuller på streaming og vinyl d. 6 maj 2016. Sangene er skrevet af Katinka og præsenteres med en svævende, kraftfuld vokal samt en blanding af et akustisk og elektrisk setup.

Der er noget dragende omkring den første sang, Det Er Noget Du Har Bestemt. Den melodiske og kraftfulde vokal blandet med synth og et blødt, og alligevel hårdt, beat. Som en moderne fortæller toner Katinka frem.  På sange som den sørgelige Du Rejser, hvor der blandes akustiske instrumenter som ukulele med store flader og elektriske guitarer, kan man tydeligt mærke at der er mening bag ordene. Sjælen er til stede i alle Katinka´s tekster og ikke mindst, vokal.  Hun er en fortæller som man lytter til, når ordene udfoldes foran én.

EP´en Lufthuller er et fantastisk fundament for Karrierekanonens yndling, Katinka, som på årets SPOT 2016 gav en forrygende koncert til stor begejstring for publikum. Tidligere udgivelser tæller også EP´en I Røntgen, hvor Rundt Og Rundt også stammer fra.

Læs bl.a. anmeldelsen fra SPOT Festival 2016 her

Herunder kan du se musikvideoen fra Katinka til Det Er Noget Du Har Bestemt