Late - Adventure EP 2017

LATE – Adventure ★★★★☆☆

Late - Adventure EP 2017

Late – Adventure EP 2017

LATE er urban synthpop med engelsk tekstlig fokus på kærligheden og alle dets aspekter. Trioen i LATE er Max Winding, Caroline Franceska og Ludomir Dietl. Alle efterkommere af medlemmer fra 80ernes hitband Sneakers.

EP´en Adventure indeholder 5 sange fra producerens bord. Førstesinglen Leave Me Alone, som også er udkommet med musikvideo, er første spadestik for LATE´s debut og blev udgivet kort forinden EP´en ramte de digitale tjenester d. 17 marts 2017.

Center er første lyt på EP´en og toner op for Caroline Franceska på vokal. Sangerinden akkompagneres af beats og breaks af den tunge skuffe samt letflyvende synth som bryder det tunge landskab. Med på vokal i bl.a. Heartless er også Max Winding og på trommer sidder Ludomir Dietl.

Den 80er inspireret intro på I´m Ready tilføjes en anden dimension, da det afløses af en lounge-stemning som man kender det fra store diskoteker. Afvekslingen mellem vokal-stykket og lounge-stemningen er dog godt tilpasset og tilbyder et afdæmpet skifte.

Udgivelsen fra LATE er nok alt andet end hvad man kunne forvente fra efterkommere af Sneakers, men med referencer fra 80erne og nutidens toner, rammer de en potentiel stor målgruppe. I hvert fald er EP´en med god grobund og kan opleves live på SPOT Festival 2017. En anmeldelse af EP´ens materiale vil ramme 4 ud af 6 stjerner.