Long Line Down – Long Line Down EP

Long Line Down - EP

Støvet blues-rock fra Nordjylland. Long Line Down er en duo bestående af Anders Holm og Martin Christensen, begge fra Aalborg. Inspirationen er hentet fra flere forskellige genre som folk, blues og rock. EP´en indeholder 5 engelsksproget sange med mundharmonika og stille guitarpassager til rå tråd og upoleret vokal.

Duoen kendte ikke hinanden fra barnsben, men mødtes over passionen for musik. Martin var på udkig efter en sanger og Anders var på udkig efter en guitarist. Sådan blev Long Line Down oprettet. De begyndte så småt at spille rundt på diverse værsthuse med coversange og generelt balle-musik, men med tiden kom trangen til selv at stå på egne ben med egne sange.  EP´en med samme navn som duoen, Long Line Down EP, blev udgivet efter en længere skriveproces.

Sange som stikker ud er bl.a. Talk To Me. Sangen er en afstikker af blues med mundharmonika og støvet guitar. Vokalen er rock´et med fin balance til mundharmonikaen og riff´et sidder lige i skabet.

Den country-inspirerede When The Night er på mange måder en stille ballade i forhold til resten af EP´en sange. Selvom vokalen ikke er helt i top, så giver den alligevel noget lækkert til stemningen. De uperfekte strøg samt den uskyldige vokal gør sangen til min favorit.

Tjek lige den fede akustiske version af Talk To Me herunder.