Lucaley - Human Cocoon EP

Lucaley – Human Cocoon

lucaley

Lucaléy [Foto: Barbara Nolsøe]

Den københavnske duo Lucaléy udgav EP´en Human Cocoon i starten af maj. Den danske duo består af sangerinde og sangskriver, Ea Philippa Tange, og producer og guitarist Bo Karlsson som sammen har udgivet denne EP med 4 sange på engelsk samt ét remix-nummer. 

Human Cocoon, titelsangen, befinder sig i et synthpop-univers båret af en svævende vokal fra Ea Philippa og referencer til en forfriskende electronica-produktion fra Bo Karlsson. Sangens store lydflader, fra kor-sektionerne og synth, er en fryd at lytte til og fungerer særdeles optimal på Human Cocoon. Sangen er også udkommet med musikvideo som kan findes på Youtube nu.

Samme musikstil og opbygning synes Stretch My Soul at være produceret i. Den svævende vokal får musikalsk assistance af en velkendt synth-autotune, hvor også trompeter rusker lidt op i genren og baryton sætter en lettere søvndyssende stemning. Heldigvis kan man få pusten en smule op i Follow The Beat. Tempoet får frit løb og følges af den lækre forstærket vokal af Ea samt en rungende bas i moderne stil.

Poppen brænder igennem i sidste sang på EP´en. Dance To The Drum Of Our Heart findes i en EP-udgave samt remix af selvsamme Bo Karlsson. Tempoet følger foregående Follow The Beat, men synes mere iørefaldende og ikke mindst radiovenlig. Den starter ud i en vellydende kor-sekvens som erstattes af Ea´s brandvarme vokal og et insisterende beat. Omkvædet er sangens primus motor og fanger hurtigt. 

Human Cocoon er masteret i WhiteDwarfStudio som også drives af produceren Bo Karlsson. Duoen i Lucaléy fik sidste år en unik mulighed for at spille for op til 50.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, da duoens første single også var temasang for Copenhagen Pride.

Til September udgiver Lucaléy et fuldlængde album, men inden da er denne smagsprøve tilgængelig for interesserede.