Lydhaven Festival 14 sep.13 – Musikprogrammet

Et nyt tiltag i Aarhus springer frem i al sin storhed i midten af september. Præcist bliver det d. 14 september i Byhaven og B-Huset ved den gamle godsbane at endagsfestivalen, Lydhaven, går igang. Udover et spændende musikprogram er planen at præsentere nytænkende kunst såsom malekunst, performanceart, dans og gademusik.

 

Lydhaven Festival 2013

Lydhaven Festival 2013

Musikblogger.dk´s fokus vil dog ligge på det, indtil videre, offentliggjorte musikprogram som kan ses herunder.

BABY IN VAINICE CREAM CATHEDRALNAVNELØSDANNI TOMA & NOODLEDJ HVADJULAW – MOLLY – NANNA SCHANNONGSPEERHEAD WOVEN BLUSHSNABELTYRKERSKOINDISK SNAPSKØGEKREDSEN DET GRØNNE APOTEK – EMIL KLITSGAARD – EFTERMSMAG – CHATTERBOX – ZEBU ZARINA – FÆTTER

De rebelske piger fra Baby In Vain ryster, uden tvivl, Lydhaven Festival i dets grundvold. Pigerne der har udsigter til gigs på Alive Festival, Wonderfestiwall, Pumpehuset og Iceland Airwaves kigger også forbi d. 14 september.

Ice Cream Cathedral, som bloggen tidligere har skrevet om, er også at finde på programmet. Genren, som betegnes spacepop, kan både henrykke og forstyrre på samme tid. Dog er der spændende aspekter at finde hos ICC.

Lige ud af Aalborg dukker Danni Toma op på plakaten. Den unge rapper, der har feats. med bl.a. Klumben, Kidd, Raske Penge, Dj Static m.fl.  giver Lydhaven Festival en klar bad boy-attitude. Han har sin faste producer Noodle med.

Endnu et spændende navn på Lydhaven Festivals program er den Aarhusianske hiphopper Julaw! Han rapper på dansk med en oldschool stil a la Mc Einar med en moderne fornyelse. Det nyeste album hedder Aarhus City Slang og er ganske lytteværdigt. Han er kommet på min lytteliste.

Lokalt er der masser af spændende navne at finde. Det Aarhusianske band Speerhead liner også på plakaten. Bandet spiller også til Prefesten på Radar d. 23.08.2013 i Aarhus og kan også opleves d. 14 september 2013. Den eksperimentelle blanding af rock, pop og electronica får bandet Speerhead til at virke som et band der skal opleves.

Skal man have én på opleveren er bandet Snabeltyrkersko muligvis det du leder efter. Den infernalske blanding af flere forskellige instrumenter og lyde fra alverdens lande, bliver ophøjet i en fantastisk sound. Vokalen er smuk og kan kun være en lækker oplevelse. Verdens pop.

Det Grønne Apotek behøver ingen nærmere introduktion i Nordjylland. De har spillet ganske fine koncerter på bl.a. Egholm Festival, Regatta Aalborg og ikke mindst vundet Bandbattle 2013 på Skråen, Aalborg. Nu indtager de også Aarhus og de kan klart anbefales.

Ud fra dette line-up kan det med sikkerhed konstateres at Lydhaven Festival 2013 vil tilgodese mange musiksjæle. Hip Hop/Rap er pænt repræsenteret sammen med et par klare rockbands. Det skæve og eksperimentelle er også at finde, så der er noget for enhver smag. Der er helt sikkert nogle spændende bookninger imellem dette musikprogram. Nu gælder det bare at købe billetten og møde op til en hyggelig aften ved godsbanerne.