Mathilde Falch - Alle Taler

Mathilde Falch - Alle Taler

Mathilde Falch har udgivet albummet Alle Taler i dag d. 22 oktober 2015. Releasekoncerten holdes på KB18, København V. på Lørdag d. 24 okt. Releasekoncerten kan findes her

Sidst jeg skrev om Mathilde Falch var da singlen Ild I Min Røg udkom. Denne sang er også at finde på det nye album Alle Taler. Pladen indeholder 10 danske sange skrevet og sunget af Mathilde og produceret af Christian Ki samt udgivet på Just For The Records / Mathilde Falch.

De foregående udgivelser tæller bl.a. albumdebut´en Lad Mig Gå Fri og senere Bag Mine Øjenlåg. Nu er det blevet tid til det tredje album i rækken hvor der både er blevet plads til de fordømmende ord, et kig bag offerrollen og selvransagelse hos Mathilde Falch.

”Det eneste du skal sige er undskyld. Alt andet er brændt på et bål.” Sådan starter sangen Det Eneste Du Skal Sige og åbner op for et album uden filter med Mathilde Falch i rollen.

Fra den noget dramatiske Det Eneste Du Skal Sige til den mere poppede Det Jeg Ville Se over i titelsangen Alle Taler som starter med lag på lag af akustiske guitarstrøg og elektriske guitarer i fin harmoni. Mathilde skærer igennem med hendes fremtonende vokal, mens den rock-prægede sound skubber på toget som farer frem.

Tempoet på pladen svinger fra bunden af skalaen med de stille sange som Det Eneste Du Skal Sige og Tørre Dine Øjne til de kraftfulde sange som Du Presser Mig og tempobaserede Ild I Min Røg, som desuden har et ret lækkert riff og kor.

Albummet Alle Taler fra den unge Mathilde Falch leverer materiale til en hel koncert. Her er både eftertænksomme sange, festsange og kraftfulde sange med lige-i-face-rock. Teksten er uden filter og lyden er direkte.

Deltag i Konkurrencen for at vinde ét signeret eksemplar af Mathilde Falch – Alle Taler