Mathilde Falch - Bag Mine Øjenlåg

Mathilde Falch – Bag Mine Øjenlåg

Født i 1989. Med musik i blodet og lysten til at fortælle hvad vi andre oftest gemmer væk. Mathilde Falch er klar med nyt album som udkommer i dag d. 8 marts 2014. Albummet hedder ”Bag Mine Øjenlåg” og er et samarbejde med produceren og guitaristen, fra The Blue Van, Søren Christensen. Pladeselskabet er Mathilde´s eget, Just For The Record og albummet er nummer to i rækken.  

Mathilde Falch - Bag Mine Øjenlåg

Mathilde Falch – Bag Mine Øjenlåg [Foto: Morten Germund]

Bag Mine Øjenlåg er et dansksproget album, i stil med alle andre af Mathilde Falchs tidligere udgivelser. Første single hedder ”1000 Grunde” og er selvfølgelig også at finde på albummet. Tekstmæssigt hænger nummeret flot sammen, har en hyggelig melodisektion og et catchy omkvæd. En sang der handler om at blive i nuet og fordybe sig i det man har.

Kærlighedssangene vil næsten ingen ende tage hvor man nemt kan nævne sange i flæng som Når Du Er Her, To, En Sidste Gang og titelnummeret Bag Mine Øjenlåg. Omkvædene er Mathilde særdeles god til. Specielt i En Sidste Gang lyder det umådelig appetitligt når hun rammer de lidt højere toner og får mere kraft i stemmen. Det kan virke en smule monotont igennem hele albummet, men disse lyspunkter er kun med til at ophæve albummets egentlig potentiale.

Endnu et eksempel på at Mathilde rammer noget lydhør når tonen strammes en smule, er sangen Fører Selv. Vokalmæssigt løftes den en tand mod et mere nuanceret lydbillede og stadig easy-listening.

Mathilde Falchs seneste album ”Bag Mine Øjenlåg” er rent ud sagt et kærlighedsalbum på godt og ondt, set fra en kvindes synspunkt.