Mom & Bear - Borderline Reckless

Mom & Bear – Borderline Reckless

Mom & Bear - Borderline Reckless

Det odenseanske band Mom & Bear udgav sidste år EP´en ”Borderline Reckless”. Genren er en vild flyvetur igennem en distortet rockgenre med stop i både fingerspil, vokalharmonier, sav og rytmisk bas. Den foregående EP ”Hang´em High” blev udgivet i 2011.

Positive Note har en distortet rock-guitar, som gennem alle EP´en sange, hurtigt bliver bandets varemærke. Forsanger og sangskriver Jens Rahbeck Johansen er vokalen som både udspringer i fuldt flor i sangene Positive Note og Pile Of Dirt, mens den mere charmerende og varme side, er at finde på sidste nummer Fear Not For The Reaper. Positive Note har en god sound, fed rytmisk bas og en vokal, man stadig kan finde facetter i efter den 10. lytning. Samme opskrift gemmer sig i Pile Of Dirt. Samme portion rytmisk guitar er at finde her, mens både vokal og kor er en fortsættelse af foregående sang.

Dog fornemmer jeg en bemærkelsesværdig charme og neddæmpethed, på pladens sidste nummer, Fear Not For The Reaper. Den lækre intro med fingerspil i en rytmeguitar-surf-udgave, rammer som den skal og hvor den skal. En slags System Of A Down reference(efter mit øre) udspringer fra den vedvarende guitarserenade som når en stemning skal fremkaldes. Stemningen er som de stille sektioner, som jeg husker for år tilbage, når det amerikanske band gav plads til eftertænksomhed i deres ellers vilde univers. Det samme gør Mom & Bear på Fear Not For The Reaper.

Et pusterum. Dog ganske kort, da nummeret er opbygget så den ender i samme opskrift som de første sange. Vokalen får mere plads og gør sangen til min favorit på EP´en. Instrumenteringen har sjæl og varme og giver mere gennemslagskraft, når den giver ro til at lytte efter.

Mom & Bear er et band med kærlighed for distortet guitar i et støj-univers, der dog på visse tidspunkter trækker fra songwriter-genren. Specielt sidste sang, Fear Not For The Reaper, er et eksempel på dette. Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg kan forvente når jeg hører Mom & Bear.

Herunder kan du lytte Fear Not For The Reaper

https://www.youtube.com/watch?v=r42nGT4yoSM