Natsang – De Andres Hjem (videopremiere)

NATSANG

Nordjylland gør det godt for tiden. Denne gang er det gruppen Natsang som udgiver musikvideo til singlen De Andres Hjem, der i en laidback attitude og referencer til 80ernes danske sound, strøer om sig med en varm vokal og hyggelig stemning.

Gruppen består af forsangerinde Natasha Thomassen, oprindelig født i København. Rikke Mølbæk Thomsen på ukulele, kor og guitar (derudover ganske velkendt i det nordjyske som en fortrinlig sangerinde og guitarist), Peter Parmo Krog på elbas og kor samt Jonas Kardyb Nicolaisen på percussion og kor.

Både Rikke, Peter og Jonas er alle kendte i flere sammenhænge og flere konstellationer i det nordjyske, men Natasha er for mig et nyt bekendtskab og efter at have hørt De Andres Hjem kan jeg kun glæde mig til at høre den kommende EP, med samme navn, som udkommer d. 12 sep. 2014

Natsang leverer danske tekster med pæne 80er referencer samt viser en tydelig fascination af danske Alberte. Den tydelige og legende bas, ført af Peter Parmo, er en fin pendant til den varme stemmeføring fra Natasha.

De Andres Hjem er teaseren til den kommende EP som udkommer d. 12 sep. EP´en udgives ved en release på VÆG – Art Gallery i Aalborg.

kl 19.00: Dørene åbnes – få et glas vin/øl i baren & kig på lækker kunst

kl 19.30: Ingrid B. Halle spiller smuk musik på norsk

kl 20.00: NATSANG releasekoncert!

 

EP-release sker på adressen:

VÆG – Contemporary Art Gallery

Jernbanegade 20 A, 9000 Aalborg

Premiere på De Andres Hjem fra Natsang