R.Noor Nordic Band Camp Aalborg

Nordic Band Camp d. 24 okt. Aalborg

R.Noor Nordic Band Camp Aalborg

R.Noor @ Nordic Band Camp Aalborg (Caféen)

Nordic Band Camp Showcase på Skråen blev i går aftes skudt af med en ordentlig røvfuld bands og songwriters fra både Danmark, Norge og Sverige. Genrene væltede rundt fra den stille songwriter kategori til punk og elektronisk rock.

Om Nordic Band Camp fortæller tovholder Søren B. Kristensen: “Når man samler en flok unge mennesker med samme interesse, passion og målsætninger, så sker der altid noget spændende og interessant. Og når man så har 4 dage til at arbejde sammen med dem så er det ekstra interessant, for så kan man nå at gå i dybden med en masse ting, og de unge musikere kan præge og inspirere hinanden.” (Citeret fra nordicbandcamp.dk)

NBC er en videreudvikling af det danske projekt Keep On Rockin. Dog har Nordic Band Camp mulighed for samarbejde og inspiration på tværs af landegrænserne.

Aftenen startede ud stille og roligt. Spillestedet Skråen havde stillet 3 venues til rådighed i Skråens store sal, Lounge og, som noget nyt, i Skråen eksterne billetsalg/café i Kedelhallen som jeg vil betegne ”glasburet”.

Caved Crow Nordic Band Camp Aalborg

Caved Crow @ Nordic Band Camp Aalborg (Salen)

Caved Crow (Salen)

Bandet har med hastige skridt taget godt fat om koncertbranchen med deres dybfølte harmonier og melankolske udtryk. På scenen var 5-mands bandet (CC er 6 medlemmer, dog manglede én denne aften) klar til at afslutte deres 2 ugers EP-tour rundt i landet med sidste koncert til Nordic Band Camp i Aalborg. At salen var fyldt ville være synd at sige, men bandet leverede en fantastisk performance som nåede ud i alle afkroge af Skråens store sal. Sangene fra EP´en blev leveret med professionalisme og nye sange havde fundet vej. Harmonierne fandt sit klimaks på sangen Midnight Train (ikke-udgivet sang) hvor både for-sangerinden Trine, Henriette på kor og guitarist Frederik synger i lækker harmoni. Flot, stilfuldt og fantastisk udvikling fra de første koncerter, på samme scene, for mindre end 6 måneder siden.

Bag om musikvideoen Two-Faced Man

Rupture Plains (Lounge)

Flot pakket, på både scenen og foran, bød Thy-bandet Rupture Plains på lækkert poprock. Drengene har gjort sig vældigt bemærket her på bloggen med musikvideoen til sangen Endless Maze hvor bassisten Nicklas vender maveindholdet. Det skete dog heldigvis ikke i går aftes på Skråen. Bandet leverede dog flotte sange med masser af fedt sammenspil, der enkelte steder druknede for forsanger Kristian. Publikum var dog friske og med hele vejen, stående foran den lille scene.

Se musikvideo her
Find Endless Maze på bloggen

Hollow Hollow (tidl. Det grønne Apotek) (Salen)

Hollow Hollow havde for nogle måneder siden et navneskift efter nøje overvejelser i bandet.Navneskiftet blev annonceret til deres support-koncert for Nephew (+ The Minds of 99). Både lyden og fremtiden er taget op til revision og Hollow Hollow stillede forventningsfulde på Skråens store scene. En scene de før har spillet på med stor overbevisning og selvtillid. Singlen Heartbeats blev udgivet på både Spotify, Wimp og iTunes og lige pt. afventer man mere fra bandet.
Aftenen forløb dog ikke helt som planlagt for bandet, da de desværre startede ud med tekniske problemer hvilket drillede bandet gevaldigt. Dog nåede Hollow Hollow at vise den samme energi som de altid gør på scenen. Forløsningen faldt dog ikke denne aften, men jeg ved der ligger et fedt potentiale i bandet.

Singlen Heartbeats på bloggen

Af de andre nordiske bands/artister overraskede flere på deres helt egen måde.

The City (NO) (Oakland Rain) (Lounge)

De unge piger fra norske The City spillede en flot koncert i Skråens Lounge som dog, hurtigt inden koncerten startede, proklamerede at de skifter navn til Oakland Rain.  Never the less, så spillede pigerne, Maren og Charlotte Wallevik Hansen, som en drøm på den lille scene. Deres harmonier og sammenspil klikkede, mens fremtoningen heller intet fejlede.  Pigerne er foresten tvillinger, hvilket ikke ville være kommet som en overraskelse hvis man var gæst denne aften.

Lyt til Colder Ground