Ny & Næ - Sådan Er Det At Være Menneske Nu Til Dags

Ny & Næ – Sådan Er Det At Være Menneske Nu Til Dags

Ny & Næ - Sådan Er Det At Være Menneske Nu Til Dags

Den danske kvartet Ny & Næ udgav for et stykke tiden siden deres EP Sådan Er Det Bare At Være Menneske Nu Til Dags. I ren danskhed med rock og punk-tendenser synger forsanger Mads Fisker om livets ludomani, gode vibrationer og at være menneske i dag, mens resten af bandet leverer nydelig toner bestående af guitarist Niels Greniman, bassist Anders Brendstrup og trommeslager Anders Jochumsen.

EP´en starter ud med Forfatterens Værste Mareridt, hvor leadguitaren virkelig får lov at udfolde sig, mens både Anders B. og Niels akkompagner kor. Det er business-as-usual, lige ud af landevejen, uden aftryk desværre, men med enkelte gode tendenser og nok bedre tjent som festband end musikalske pionere.

Gode Vibrationer og Sådan Er Det At Være Menneske Nu Til Dags kører i samme spor. Genremæssigt er der fundet inspirationer fra pop, rock og surf og noget udefinerbart, men alligevel velkendt.

EP´en fra danske Ny & Næ stikker desværre i så mange forskellige retninger at jeg har svært ved at finde en rød tråd. Guitarspillet er gennemgående og flot udført, mens vokal og tekst er udtryksløst.  Jeg mangler noget der definerer Ny & Næ som band og berettigelse på den danske musikscene, så derfor bliver der ingen stjerner i denne omgang. 

Du kan lytte Gode Vibrationer fra Ny & Næ herunder.