Paper Tigers – Head Over Heels

Paper Tigers - Head Over Heels

Det danske band Paper Tigers udgiver albummet Head Over Heels d. 24 nov. 2014 på både digital, vinyl og CD. Bandet har fanget nerven i britpoppen og indført det i deres eget rock-univers – Britrock med plads til både spader og ballader.

Bandet består af Max Hoffmeyer på keys, trommeslageren Nicklas Løven samt brødrene Andreas og Linus Valdemar på henholdsvis bas og vokal. Vokalen fra Linus Valdemar er stærk og omgængelig på pladen. Både i de mere uptempo numre til ballader som All Inside My Mind som starter med et lækkert akustisk tag i guitaren og Linus stærke vokal.

Den fængende sound findes bl.a. på de lækre harmonier og melodier i Better Than Nothing hvor man hurtigt fanger omkvædet og rocker ufortrødent med på både teksten og Paper Tigers melodiske univers. På sangen har bandet bl.a. også gæstevokal af Steffen Westmark fra The Blue Van.  

Paper Tigers er opbygget af stærke guitar riffs og fed rockvokal fra et band som bl.a. har turneret med The Blue Van og spillet support for Big Bang. (Norsk band). Albummet Head Over Heels er delt op i 2 sider som man kender det fra gamle vinyl plader, dog uden nogen måde at være det fysisk på CD´en. Den gamle opdeling af Side A og Side B, kommer ud fra hvor stærk man mener at sangene er. De stærke sange som man gerne ville promoveres på blev udgivet på Side A, mens Side B er en pendant til hvad kunstneren mener er lige så stærkt et materiale.  Dog tror jeg næppe at Paper Tigers havde denne intention på udgivelsen, da alle sangene har hver sin gode kvalitet.

Albummets sange er alle indspillet i Medley-studierne med Søren Andersen i producer-rollen og er udgivet på Trechoma Records. Pladen udgives som sagt d. 24 nov. 2014.

https://www.youtube.com/watch?v=qEvgo8vAqR8