Pleasure Raft

Pleasure Raft – Pleasure Raft EP ★★★★☆☆

I starten af 2019 ramte nyheden at The Attic Sleepers (Transit) var gået i opløsning.
Vi er vokset fra hinanden rent musikalsk” lød grunden og Mathias og Matias’ veje skiltes herefter som bandmedlemmer.

Igennem 2019 kom der nye og dog, velkendte lyde fra et nyt projekt fra sanger og sangskriver Mathias Barfod. Pleasure Raft er navnet på dét der senerehen skulle udgive den selvbetitlede EP, her næsten et år senere. På EP´en finder man de 3 singler fra det foregående år Charisma, Solitude og Your Love samt den helt nye single, Moodswings.

Charisma er med sin hurtige intro og lækre guitarstrøg en håbefuld indledning til hvad Pleasure Raft tilbyder. De lyse toner samt det sfæriske udtryk svæver som varmen fra et bål, mens Mathias’ vokal danser ufortrødent i ilden. Der er mere tempo end The Attic, en rock-attitude toner frem, mens 80ernes musikalske aspekter okser afsted. Solitude bygger op til noget af en fladebasker hvor øregangen også får besøg af kor, trompet og hurtige trommer inden Your Love fortsætter i samme spor men med et mere indierock-aspekt (og lidt trompet).

“Sleeping in a nutshell,
lost in the haze” – fra Moodswings


Sidste sang på EP´en hedder
Moodswings. Her kan vi alle tale med, når humøret svinger og hverdagen bare synes uendelig. Det sfæriske univers får hjælp af hurtige trommer til at skære kanter samt en drømmende guitar-underlægning.

Det her er, ifølge pressemeddelelsen, en personlig fortælling om livets op og nedture. Enkelte steder kan livets dale dog også mærkes, men overvejende er det håbefulde toner fra soloartisten fra København, Mathias Barfod.


Faktaboks
Udgivelse: 15 november 2019
Pladeselskab: Nordic Music Society (NMS)
Udgivet på streaming