PREMIERE: A Hero Returns, ny single fra Long Line Down

De dukkede op fra ingenting. Gemte sig i Aalborgs undergrund indtil 2014, hvor undergrunden ikke kunne rumme mere og sprang revner, så lyden kunne undslippe. Herefter gik det stærk for den aalborgensiske duo, Long Line Down, med Anders Holm på vokal og trommer og Marthin Christensen på guitar.

Long Line Down udgiver singlen A Hero Returns

Long Line Down udgiver singlen A Hero Returns

Duoen har på meget kort tid allerede turneret i både Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Norge og Grønland og spillet på velkendte festivaler som Reeperbahn Festival, Smukfest og Nibe Festival samt som support for Dizzy Mizz Lizzy, Dúné og Johnny Madsen, foran adskillige tusinder af publikummer. Duo´en udgav i januar 2016 singlen Left To Keep. Det nye udspil, singlen A Hero Returns bliver udgivet d.25.4.16 og præsenterer endnu et kapitel i den beskidte undergrounds sound Long Line Down har formået at udvikle siden deres spæde start i 2013.

Sommeren 2016 byder på koncerter på bl.a. SPOT Festival, Jelling Musikfestival og Nibe Festival.
Duoen spiller på SPOT lørdag d.30 april i Kammermusiksalen kl 20.15. 

Herunder kan du høre premieren på nyeste single A Hero Returns fra Long Line Down.