Københavnske The Reptones byder lytteren velkommen til en gang støvede rootsmusik, på nyt album, med afstik i upbeat rock. Albummet hedder The Last Call og er det andet i rækken af store udgivelser fra bandet.  

Første album blev til i samarbejde med Paul Kimble fra det amerikanske band Grant Lee Buffalo. Her havde The Reptones dog ikke muligheden for at udfolde sig helt som de havde lyst til, så derfor er de stolte over at kunne præsentere ”The Last Call”. ”.. Det har været altafgørende for os denne gang, at have fuld kontrol og give hver enkelt sang det rette musikalske rum at udfolde sig i – og at fange netop det øjeblik, hvor det hele smelter sammen”.

The Reptones - The Last Call [Cover]
The Reptones – The Last Call [Cover]

Albummet, med den fordrukne fisk og rygende skorsten på coveret, består af 11 stemningsfyldte sange som forsanger Bo Bech og guitarist Niels Meredin har skrevet sammen. Temaerne spænder fra kærlighed og smerte til utilstrækkelighed og længsel.

På pladen er der lagt vægt på det hånspillede segment som tydeligt fremtræder i bl.a. Money In The Bank. Det blues-inspirerede tema og de catchy riffs passer godt sammen med Bo Bech´s vokal på dette nummer, hvor også tempoet er droslet en smule ned. Just Like The Rain har en mainstream intro og sound a la mange af tidens store amerikanske poprock-bands, hvor inspirationen muligvis også kommer fra. Der lægges stor vægt på omkvædet som dog ikke fremtræder ret originalt, men til gengæld lyder ganske godt.

Der er derudover også fundet plads til piano på sangen Wheel of Fortune. En virkelig lækker intro med meget tro optagelse af hvert enkelt fingertryk på pianoet og fingrenes færden på guitarerne. Følelsen at være til koncert bliver helt klart forstærket i Wheel Of Fortune. Men på trods af en ganske god intro, bliver hele oplevelsen dog lidt langtrukken når timeren bevæger sig over de 4 minutter, hvor der stadig resterer mere end ét minut tilbage.

Lidt tråd er der også plads til i titelnummeret The Last Call. Her sparker den rockede del af The Reptones virkelig igennem, hvor den melankolske root-rock får en midlertidig plads på hylden. ”They say that i´ll live a hundred years, but stone cold, sober and straight, who really cares?” slutter sangen som er skrevet for at sparke lidt til den konstante fokus som er på helse og sund livsstil. 

 

)