Foto: Anders Berg

Debutalbummet The Game fra sangerinden Dopha har kastet en masse flotte hits af sig siden udgivelsen tidligere i år hvor bl.a. titelsangen The Game, Happy For Me og I´m Not Crying, You Are har været med til at sætte kunstnernavnet Dopha på øverste hylde når det gælder spændende artister at booke til spillestederne.

SPOT festivalens sidste dag, fredag, har valgt at holde torsdagens kolde vejr og støvregn i hævd.  Jævnfør tidsplanen Kl. 20.00 står Sofie Daugaard (Dopha) og band klar på Amfiscenen, men allerede før var der godt fyldt op foran scenekanten med vejrresistente publikummer i regnjakker, godt humør og våde sko.

Den velkendte intro fra debutalbummet lyder fra højtalerne og et højlydt sus går gennem publikum da Sofie går på scenen iført et råt sort look fra top til tå. Med guitaren i hånden og en vellydende vokal, starter Sofie aftenens fest med én af de få sjælere på albummet, Forget Your Name.

Bag sangerinden står bandet med guitar, bas, trommer og keys. Godt proppet ind i bagområdet på bagscenen uden meget. Men lys skal der ikke til for at være velspillende, hvor både Naked, The Game og Anti Breakup Song bare er endnu gode plusser i bogen fra Dopha´s bagkatalog. I mellemtiden er der troppet endnu flere publikummer op for at være en del af festen.

Den unge sangerinde fra Randers-bydelen Romalt har flere gange i sine teenageår følt sig rastløs og det er der kommet sangen 3 Years ud af som denne aften får lov at følge hitparaden af gode sange fra ét og samme album.

Nye toner midt i det velkendte

Men midt i alt den velkendte lyd, er der alligevel en ekstra godbid til folket. Rockede trommer, røg en masse, autotune og La la la sing-a-long sekvenser. En ny sang bliver præsenteret inden Monsoon får ekstra føling på trommepedalen og guitaren rives rundt, hvor trykbølgerne kunne mærkes selv 50 meter væk.

Selvtilliden kan også mærkes fra Sofie som i ren begejstring rækker armene ud til hyldest fra det opvarmede publikum. Bag hende lyder kor og trommer til duetten I´m not Crying, You are hvor den færøske musiker Beinir også kommer frem fra mørket bag scenen og deltager i festen. Et godt indspark i en allerede fungerende koncert.

Sidste sang skulle det vise sig, for Sofie glemte at fortælle at det altså var tilfældet, bliver Happy For Me. En sang som sammen med sangen The Game er blevet synonym med Dopha´s lækre powerpoppede lyd. Men inden koncerten slutter helt, skal der selvfølgelig også testes publikums sangstemmer. Der bliver skruet ned for bandet og opfordret til at give teksten fra Happy For Me en sidste afsluttende sing-a-long, hvor publikum sammenstemmigt synger:

”Are you happy for me
Are you, are you, are you
Are you happy for me
Are you
Happy for me”

Faktaboks
Sted: 
Udendørs Amfiscene, Musikhuset
Tidspunkt: Fredag d. 17 sep. kl. 20.00
By: Aarhus