Drivhusets Sommerfestival 2015

Skive: Drivhusets Sommerfestival 2015

Drivhusets Sommerfestival 2015

Ungdomshuset, Drivhuset, i Skive afholder den årlige Sommerfestival på Lørdag d. 16 Maj med masser af spændende navne fra den danske musikscene. Tidligere har festivalen præsenteret navne som Go Go Berlin, Flødeklinikken og Navneløs som må siges at være brudt igennem lydmuren mellem undergrund og upcoming.  

I år er ingen undtagelse for plakaten pryder bl.a. SLOWOLF som også spiller på årets Trailerpark Festival og ikke mindst, Smukfest 2015.

Fra det nordjyske præsenteres stolt det unge band, Caved Crow, fra Aalborg/Aarhus på Store Scene. De har kun eksisteret lidt over ét år og kan allerede nu krydse SPOT Festival og Nibe Festival af ting der er opnået samt større supportgigs, for flere tusinde publikummer, for Thomas Helmig og Carpark North. Caved Crow spiller alternativ folk på engelsk i både 2-klang og 3-klang. Sangerinden Trine Valsted har en soul-inspireret vokal som bakkes op af en dyb røst af sanger og guitarist Frederik samt Henriette på vellydende kor.

Fra Aalborg kommer også Bjarke Kirk & Kujonerne. Genren er dansksproget sangskrivermusik, skrevet til et husorkester med Bjarke Kirk i front. Bjarke Kirk & Kujonerne spillede fornyligt til Way Up North Festival på Studenterhuset i Aalborg og fik gode anmeldelser bl.a. fra Nordjyske. Det er songwriter møder rockguitar.

Den gode rock og sprøde vokal er at finde i bands som Wild Trips, I Said I Love og ikke mindst det psykedeliske Aarhus-band Turquoise Sun. Der bliver noget godt til ørerne og mulighed for at svinge hofterne til alle genre af rocken. Silkeborg-bandet Capacity gæster også festivalen med deres hårde rock, som uden tvivl vil gå længere end til kanten på Lille Scene. Skal festen holdes i gang vil Skive-bandet Psycho Brahe holde gang i stemningen med deres støj-baseret rock og screamer-vokal en masse.

Endnu et spændende Aarhus-band er kvartetten PALA som spiller Store Scene, lige efter Caved Crow. Bandet har fat i en fantastisk sound som helt klart vækker opsigt for Sommerfestivalens publikum når de står på scenen.  

Pops Jabu er afstikkeren, men hyggesprederen. Reggae-tonerne med en sprød rastafari-vokal som blander Dub, Funk og Reggaeton i et festligt univers. Aarhus-gruppen har bl.a. tidligere spillet på Voxhal og Gyngen i Aarhus.

Hermed præsenteres et væld af spændende bands på en festival som er aldeles gratis for alle. Skive og omegn kan godt glæde sig til en dag og aften i musikkens tegn.

Se teaseren til Drivhusets Sommerfestival 2015 herunder.  

https://www.youtube.com/watch?v=Z1BRye10J3U