Dine Isaksen Skråen By Night

Dine Isaksen Skråen By Night

Den danske sangskriver, Dine Isaksen, spillede fredag d. 20 marts på spillestedet Skråen. Nedvarmning efter Kim Larsen, eller rettere, en fortsættelse med smæk på. Kim Larsen havde lige lukket 650 bavianer ud fra Skråens sal, så Dine Isaksen kæmpede med snak i krogene i Loungen. Debutalbummet er just udgivet og hedder Verdens Største Løgn.

Bandet stillede 4 på scenen – Kaster Westeraa på vokal og guitar, en trommeslager, bassist og pianist/guitarist. Loungen var badet i lækkert lys, det røde lys skinnede flot på de ligeså røde vægge, mens scenen var godt oplyst. Selv Kasper var klædt i rød skovmandsskjorte. Tilfælde?

Sangen der startede det hele og fik første prioritet på setlisten, hedder Vis Os Din Manddom. Et gennemtrængende guitarriff var, sammen med en skærende vokal, det der åbnede ballet for de fremmødte og Kim Larsens genbrugspublikum. Lyden var høj nok til at overdøve det snakkende publikum i krogende, mens de lokale fans havde sat sig forrest, foran scenen, med billeder af forsangeren. God opbakning.

Ved Siden Af Mig Selv. Endnu et lækkert guitarriff med Kasper´s, nærmest grunge/punk, vokal ryster Skråens robuste cementvægge. Der var smæk på setuppet, men desværre drukner vokalen i momenter. Èn af de sange som er gået på repeat hjemme på SONOS-højtalerne er, Fed & Ensom. En sang om det at blive gammel og glemt. Sangen indeholder lækre sektioner hvor tekst og lyd er som skabt for hinanden og bevirker at man følger bedre med.

Lidt variation skete i setuppet, da både trommer og bas gik til side for at gøre plads til toklang og guitar-serenader. Det startede som et skingert setup, men guitarsoloerne og kontrasterne virkede upåklageligt. Himlen Er Ung grænser til en grunge-vokal. Piano-klangen kigger frem blandt den varme guitar.

En sang du ikke finder på debutalbummet, Verdens Største Løgn, er sangen Lad Mig Brænde Ud. På trods, fik publikum også denne sang serveret fra den lille lounge-scene. Den fungerede godt med halvakk. Guitar som brændte igennem på de stille sektioner, hvor også vokalen fik plads. De kommende sange havde flot sammenspil, Kasper en lækker klang samt flere af de lækre guitarsoloer som titter frem i ny og næ.

Hele bandet kom på scenen igen og Iskold Indeni fik fyret op under de rød-belyste vægge. Introen indgyder til at det bliver en god sang med et catchy riff. Min favorit på hele albummet hedder Præst I Hiroshima. En sang med en flydende guitar, bygget på en melodisk tekst og iørefaldende riff. I slutfasen kommer en fantastisk opbygning, som jeg først lagde ordentlig mærke til på live-versionen.

Dine Isaksen gav en koncert som kun blev bedre, som koncerten skred frem.  Den startede skingert med visse små peaks, men stemningen blev hurtigt fanget og afsluttede fantastisk i klapsalver. Sidste sang, Kun Hvis Du Tør, var sådan hele koncerten burde havde været. Fed vokal i de stille sektioner, toklang fungerede flot og mere afdæmpet fra scenen. Kun Hvis Du Tør er en fantastisk sang fra et album med roligt smæk på.

Her kan du lytte til sangen Fremtiden Er Så Småt Begyndt