Den Syvende Søn udgiver pladen Den Syvende Søn (II) d. 4 nov. 2016

Den Syvende Søn – Den Syvende Søn (II) (psykedelisk/beatrock) ★★★★☆

Den Syvende Søn udgiver pladen Den Syvende Søn (II) d. 4 nov. 2016

Den Syvende Søn udgiver pladen Den Syvende Søn (II) d. 4 nov. 2016

Det københavnske band Den Syvende Søn har levet et stille liv siden debutalbummet, med samme navn, Den Syvende Søn blev udgivet. Det er præcis 3 år siden og d. 4 nov. 2016 udgiver bandet album nummer to, Den Syvende Søn (II).

Pladen indeholder 9 skæringer på dansk i et beat-orienteret psykedelisk rockunivers med meget lille kontrast til forsanger Michel Belli´s fader, Peter Belli. Begge, fader og søn, har en utømmelig kilde til beatmusikken som de, henholdsvis, har øset af i flere år.

Fra den psykedeliske intro i Poeter og Kometer til Råb Uden Skrig med beatet på det højeste og rock-guitaren som følgesvend. Guitariffet i Mørk battler om at tage føringen, mens der bruges et slags impro-piano i Jeg Danser Kun Med Mig Selv til at illustrere uafhængigheden.  

Den Syvende Søn har masser af potentiale i dansevenligt musik samt en god vokal af Michel Belli som nok nærmere holder erindringen om sin fader i live, da det er som at høre Peter Belli i 80erne og 90erne. Men der hvor Den Syvende Søn river sig løs fra Peter, er i det psykedeliske rockunivers anno 2016. De gamle referencer holder stadig, mens Den Syvende Søn har rykket mere på beatet og tilføjer piano som stemningsflade.

Herunder kan du høre Et Liv Af Ild fra Den Syvende Søn