The Kite Theory – Storylines

Fokus er lagt på pop, rock og ballader når dette 4-mands band, The Kite Theory, spiller deres egen musik. Bandet er fra København og består af Thomas Redder og David Stefansson på både vokal og guitar, Lasse Vistisen på bas og Benjamin Randbøll på trommer og percussion.

The Kite Theory - Storyline

The Kite Theory – Storyline

Den musiske rejse startede tilbage i 2009, hvor Thomas og David mødte hinanden og spillede små jobs i kbh med udvalgte covernumre i bagagen. Men med tiden fik de selv lyst til at skrive egne sange og herefter kom bassist Lasse og trommeslageren Benjamin ind i billedet. Nu var The Kite Theory dannet og året var 2011. Herefter blev de første demoer indspillet og albummet ”Storylines” er nu en realitet.

Første sang på pladen hedder ”Not Ready Yet” og er et finpudset rocknummer i den bløde ende. Flot og veltænkt guitarspil som lyder fantastisk, hvilket også kan høres igennem hele pladen. At der er stor fokus på den gode melodi kan bl.a. også høres på sange som ”Six Weeks”, ”Girls” og ”Keep Dreaming” som kun er en fryd at lytte til. Songwriter-stilen er en stor inspiration når der skrives sange og dette mestrer The Kite Theory med stil.  Endnu et dejligt nummer på pladen er ”You´re to Blame” der med sin guitarsoloer og fantastiske sammenspil er en perle på et spændende album fra de københavnske drenge.

Sangene på albummet handler om det at være i 20erne og hvilke udfordringer man kommer ud for i denne alder. Temaerne er alt fra piger og kærlighed til livet og ungdommen.

The Kite Theory lyder som et band med masser af musisk erfaring. Kompositionen af tekster og vokalen er i top og disse 4 fyre har et rigtig godt sammenspil som klart kan høres på pladen ”Storylines”. Flot blanding af to smukke genre som rock og ballader forenes.