Bag navnet Karenina står den unge sangerinde Anna Halkjær

Bag det Tolstoj-inspireret navn Karenina gemmer sig den unge sangerinde Anna Halkjær. Anna udgiver sin debut EP Under Tiden på vinyl og digitalt d. 28 september 2018. På udgivelsen finder du en god blanding af dansksproget tekster med lån fra rock, pop og alternative genrer.

Èn af de første singler fra EP´en Under Tiden er Røde Træer som også agerer første skæring på pladen. En flot åbner som giver en endnu flottere præsentation af Anna´s vokale klangunivers over i et spadestik dybere med rockede tendenser på sangen Dyret i Buret. Førnævnte er en afstikker fra resten af pladens ellers rolige univers. Her mærker man også at det udtryksfulde og lettere skæve, vinder terræn frem for de blankpolerede produktioner på trods af guitarernes meget fremtrædende udtryk i omkvæds-sektionerne. Hvor intro-sangen Røde Træer slog sine melankolske rødder, kravler stemningen nedefra og op og udspringer på Under Min Hud som friske knopskud på en let instrumental med dansk lyrik over.

Der gemmer sig noget underfundigt og ganske velovervejet over lyrikken og hele universet. Vores Ruder byder på stemningsbaseret violin-akkompagnement mod Anna´s legende vokal som giver et dejligt pusterum alene, men som helhed ikke i pladens ellers rolige univers. Nordlys og Må Jeg Sidde Her er sidste lytninger på pladen. Igen som Røde Træer og Under Min Hud er underlægnings-instrumenteringen på et minimum, mens Anna´s vokal flyver flyvsk og alligevel tæt, i det ellers u-kompakte univers.

Efter sidste sang på pladen føler jeg en uforløst brist i mit indre. Noget mangler at blive lukket ud, eller ind. Selv på den sidste punk-udskejelse i Må Jeg Sidde Her kan jeg fornemme noget, men ikke få det forløst som lytter. Anna har en beroligende vokal med aner af noget usagt og måske er det netop det jeg venter på bliver forløst i hele dette univers af skæve vinkler. Selv vil jeg anbefale sange som Røde Træer og min nye favorit Vores Ruder.

Herunder kan du se musikvideoen til Under Min Hud fra Karenina