AndyOp - Min Verden Er Her

AndyOp, med det borgerlige navn Andreas Seebach, kommer fra Aarhus og har huseret i det midtjyske i flere år. Første album Nærmest Perfekt blev udgivet i 2008 og blev senere fulgt op af andet album Herfra i 2013.  2016 byder endeligt på nyt fra den aarhusianske rapper med EP´en Min Verden Er Her. En EP som tager fat i samfundskritiske ting og serverer dem på en lettilgængelig måde i form af AndyOp´s ærlige tekster.

Allerførste sang på pladen er titelsangen Min Verden Er Her med kor af den unge og talentfulde Caroline Castell. Sangen har masser af pathos og stemning med både klaver og klangfuld kor, mens Andreas byder på meningsfuld rap og insisterende vokal. Min Verden Er her handler om dét, at tør at være sig selv, også selvom andre ikke billigere din beslutning. Titelsangen har desuden også en musikvideo på youtube.

EP´en indeholder 4 sange, hvor den kontante stil med tunge og meningsfyldte tekster er at finde igennem hele lyrik-universet. SVRL er kontant, ligetil rap med mere fokus på tekst end musikken. Nødråb og Unge Hjerter handler om de svage i samfundet og utilstrækkelighed. Tekster med budskab, ingen pynt men den skinbarlige sandhed.  Tag dig tid til at lytte. Det gjorde jeg og derfor kvitterer jeg med 4 af 5 stjerner for et godt budskab og musik med mening.

EP´ens sange er produceret af bl.a. Pitchshifters og Lasse Lyngbo og udgivet på Machinedrops.

Lad mig slutte af med et citat fra Unge Hjerter: ” Hvad er en verden værd uden nogen hjerter?..”

Herunder kan du se musikvideoen til Min Verden Er Her med AndyOp fest Caroline Castell